Hvad er Hypnose

Hvad er Hypnose?

”Hypnose kommer af ordet Hypnos som var navnet på den græske søvngud. Men hypnose er ikke søvn, det er nærmere en tilstand hvor personens bevidsthed er ændret. Tilstanden minder og den tilstand man dagligt oplever, lige inden man falder i søvn om aftenen, det vil sige en tilstand, hvor man ikke helt sover idet man kan stadig høre hvad der forgår rundt omkring en, men på den anden side er man heller ikke helt vågn. Der har gennem tiden været mange forskellige definitioner på, hvad hypnose er, men som vi – og mange andre – anvende er nok noget i retning af følgende;

En ændret bevidsthedstilstand hvor ens bevidste sind er nedtonet
og hvor man har lettere adgang til at kommunikere med det ubevidste

I hypnosen/trancen er man i en tilstand, hvor man går bagom det bevidste sinds begrænsende kritiske tanker og kommunikerer direkte med det ubevidste sind, som er åbent for forslag og udføre forslagene umiddelbart.

I den ændret sindstilstand er ens opmærksomhed fokuseret på noget, som er umiddelbart vigtigt lige nu og derigennem lukkes alt andet ude både lydende omkring en og alle tanker som er uvedkommende for det som man bar besluttet var vigtigt lige nu. Og selvom man måske registrerer at der nogle lyde i det rum man opholder sig i vil lydende i den hypnotiske tilstand synes fuldstændig ligegyldige og som om de slet ikke er der.

I den hypnotiske trancetilstand er man i kontakt med sit kæmpestore reservoir af evner og ressourcer og man kan finde de ressourcer, man har brug for lige nu og integrere dem i sit nuværende liv.

Hypnose er en naturlig evne som vi alle besidder og vi kan alle sammen gå i trance og rent faktisk gør vi det flere gange om dagen. Eksempelvis når du bare sidder og falder i staver, kigger ud i luften uden egentlig at se og tankerne bare flyder langt væk eller når du nyder en smuk udsigt gennem togets vinduer og bare ”forsvinder langt væk” således at du slet ikke registrer at den person der sad ved siden af dig har rejst sig og er gået sin vej.

Det er fredeligt og det er afslappende og selvom det måske kun varer et par sekunder, kan man føle sig genopfrisket eller måske pludselig komme i tanke om noget, som man har glemt eller ikke kunne finde svar på.” Citat ”Hypnose og NLP” af Zwisler og Frolov 2005